En plantegning af huset kommer oftere i brug, end man skulle tro: når du vil have et tilbud på et nyt køkken, når du overvejer en tilbygning, når du skal se, om sofaen kan komme ind ad døren, eller når en håndværker skal kende huset uden at køre ud først. Problemet er sjældent programmet. Det er opmålingen. En flot tegning, der er 30 cm forkert, koster mere tid, end den sparer.
Guiden følger den rækkefølge, der giver færrest fejl: først måler du op, så lægger du en baggrund ind i målestok, så tegner du huset udefra og ind, og til sidst kontrollerer du. Eksemplerne bruger Architektor, som er gratis og kører i browseren, men måden at måle op på virker i alle tegneprogrammer.
Det skal du bruge, før du går i gang
- Et målebånd på 5 m og gerne en laserafstandsmåler. Laseren er hurtigst på de lange stræk, målebåndet er mest pålideligt til vægtykkelser og lysninger.
- Papir og blyant til en håndtegnet skitse. Den behøver ikke være pæn: den skal bare vise, hvor hvert mål hører til.
- De tegninger, du allerede har: gamle arkitekttegninger, tegninger fra en tidligere byggesag, matrikelkortet, en skelafsætning fra en landinspektør. Selv gamle tegninger giver gode pejlemærker.
- En til to timer til en stueetage af almindelig størrelse, opmåling inklusive.
Mål huset op
Start med en skitse af hver etage, rum for rum, med døre og vinduer. Mål derefter i denne rækkefølge:
- Rummenes indvendige mål, fra væg til væg, ved gulvet eller lige over fodpanelet.
- Vægtykkelsen, i lysningen ved en dør eller et vindue. Det er det eneste sted, du kan aflæse den direkte.
- Facadernes udvendige længde, fra hjørne til hjørne.
- Åbningerne: bredde, afstand fra rummets hjørne og, for vinduer, brystningshøjden (fra gulv til underkanten af vinduet).
- Diagonalerne i de store rum. Hvis de to diagonaler i et rektangulært rum er mere end et par centimeter forskellige, er rummet ikke vinkelret, og så skal det tegnes som en polygon i stedet for et rektangel.
Den mest nyttige kontrol laver du på stedet: læg de indvendige mål langs en facade sammen med vægtykkelserne, og sammenlign med det udvendige mål. Et rum på 4,20 m mellem to vægge på 40 cm skal give 5,00 m udenfor. Er forskellen over 5 cm, er et mål forkert, eller en væg er ikke så tyk, som du tror. Det er bedre at opdage nu end midt i tegningen.
| Mål | Hvor du tager det | Typisk fejl |
|---|---|---|
| Rummets længde | Ved gulvet, fra væg til væg | At måle hen over et møbel eller et tykt fodpanel |
| Vægtykkelse | I lysningen ved en dør | At glemme puds eller indvendig efterisolering |
| Facade | Udvendigt, fra hjørne til hjørne | At måle ved en sokkel, der stikker længere ud |
| Vindue | Hullets bredde, fra murværk til murværk | At måle rammen i stedet for åbningen |
Læg baggrunden ind i målestok
Opret et projekt, og skriv din adresse: Architektor lægger et luftfoto af grunden ind i virkelig målestok. I Danmark er det et satellitbillede (officielle ortofotos bruges kun i Vallonien, Flandern og Bruxelles). Bagefter tegner du ovenpå, som på kalkerpapir.
Husk, at billedet er et pejlemærke, ikke en opmåling. Set fra luften ser huset større ud end væggene på grund af tagudhænget, som kan stikke flere ti centimeter ud. Træer skjuler skel, og skygger forvrænger konturerne. Brug billedet til at placere huset og grunden rigtigt, og stol på dine egne mål, når det gælder dimensionerne.
Har du ingen præcis adresse, eller har du et bedre grundlag? Importér et billede eller en PDF (arkitekttegning, matrikelkort, en scanning), og kalibrér den: klik på to punkter med kendt afstand, og skriv den virkelige afstand. Vælg to punkter langt fra hinanden, fx de to ender af en facade med mål på: et klik, der rammer et par pixels ved siden af, betyder langt mindre på 12 m end på 2 m. Tjek derefter et andet kendt mål med værktøjet Mål afstand.
Tegn grundens skel
Vælg værktøjet Område, sæt typen til »Skel«, og klik på grundens hjørner, eller træk for et rektangel. Arealet vises i m² og ar.
Det bedste grundlag for skellene er en skelafsætning fra en landinspektør. Matrikelkortet viser grundens form tilnærmet: det er fint til at planlægge haven, men ikke til at afgøre en uenighed med naboen om, hvor skellet går. Passer de to ikke sammen, så tegn landinspektørens version, og skriv forskellen i elementets felt Noter.
Tegn ydervæggene
Tag værktøjet Væg (tasten W), sæt status til »Eksisterende«, og begynd ved et hjørne af huset, du er sikker på. Klik for at sætte det første punkt, og i stedet for at sigte efter næste hjørne med musen skriver du længden: 8.4m eller 840 og derefter Enter. Væggen bliver præcis 8,40 m. Skift låser vinklen i trin på 45°, Alt slår fastgørelsen fra, Esc eller dobbeltklik afslutter.
Gå hele vejen rundt om huset. Den sidste væg skal ende i det første punkt: mangler der eller stikker den et par centimeter ud, er det tid til at tjekke facademålene igen, ikke til at snyde på længden.
Indstil derefter vægtykkelsen i panelet Egenskaber. En korrekt plantegning står og falder med tykkelsen: er væggene for tynde, bliver alle rum for store.
Tilføj skillevægge, døre og vinduer
Indervæggene tegnes på samme måde, med deres egen tykkelse, som ofte er meget mindre. Start fra en ydervæg, og skriv det mål, du har taget indvendigt.
Til åbningerne bruger du værktøjet Dør / vindue (tasten O) og klikker på en væg. Vælg typen (dør, dobbeltdør, skydedør, vindue, garageport eller fri åbning), og indstil bredde, placering og, for et vindue, brystningshøjde. Dørens åbningsretning vender du under egenskaber. Den detalje betyder noget, når du planlægger møbler: en dør, der slår ind mod væggen, og en, der slår ind i rummet, tager ikke samme plads.
Tegn rummene, og aflæs arealerne
Værktøjet Rum (tasten R) laver et rum, når du trækker et rektangel, eller når du klikker hjørnerne af for en fri form. Arealet regnes ud af sig selv. Tegn rummene langs væggenes inderside, ikke på midten af væggen: så kommer arealet tæt på det, du måler ved gulvet.
Tallet er en geometrisk måling, ikke en attest. De arealer, der bruges ved salg, udlejning, i BBR eller i en byggesag, følger egne definitioner (hvad der tæller under skråvægge, vægge, trapper…). Til de formål skal du spørge den relevante fagperson eller kommunen.
Du kan vælge en gulvbelægning til hvert rum (parket, fliser, poleret beton…): det er praktisk, når du skal anslå mængder. Læg altid lidt ekstra til for spild.
Etager og trapper
Et nyt projekt har allerede flere etager: under jord og ledninger, have og udendørs, stueetage og 1. sal. Når du tegner 1. sal, kan du se de andre etager gennemsigtigt nedenunder: så sætter du væggene lige oven på væggene i stuen. Dobbeltklik på en etage for at vise den alene.
Værktøjet Trappe har lige trapper, kvartsving og spiraltrapper. Angiv antal trin og hvilken etage, trappen går op til: Architektor regner stigning og grund ud og viser komfortreglen (trinformlen 2 stigninger + 1 grund, helst mellem 60 og 64 cm). Falder din trappe uden for intervallet, er det ikke en tegnefejl: mange ældre trapper er stejle.
Tilføj haven omkring huset
Et hus uden sin grund fortæller kun halvdelen. Med værktøjet Område tegner du terrassen, stien, indkørslen og græsplænen; træerne placerer du med kronens virkelige diameter, og hegn og hække trækker du op langs skellet. Har du en regnvandstank, en septiktank eller brønde, så sæt dem på etagen med ledninger. Hvert emne har sin egen guide: tegn din haveplan, placér en pool i haven og ledninger i jorden.
Kontrollér, gem en version og eksportér
Før du viser tegningen frem, så tjek tre eller fire kendte mål med værktøjet Mål afstand (tasten M): længden af en facade, bredden af et rum, en diagonal. Sæt faste mållinjer (tasten D) der, hvor en håndværker får brug for dem.
Gem så en navngivet version (⌘S eller Ctrl+S), fx »Eksisterende, opmålt november«. Arbejdet gemmes løbende, men en version er et tydeligt sted at vende tilbage til, før du begynder at tegne projekter. Vil du afprøve en idé uden at røre opmålingen, så opret en variant.
Til papir eksporterer du en PDF i A3 eller A4. Architektor vælger den største standardmålestok, der får planen til at passe på arket (1:50, 1:100, 1:200…), og skriver den i tegningshovedet sammen med en målestokslinje og en nordpil. Kun de synlige etager kommer med: skjul 1. sal, hvis du kun vil udskrive stuen. Vil du have en vurdering på afstand, så opret et delingslink: modtageren åbner planen uden at oprette en konto, kan måle og skrive kommentarer direkte på den.
De fejl, der gør en plantegning forkert
- At blande indvendige og udvendige mål på samme facade. Skriv altid på skitsen, hvilken side du har målt fra.
- At glemme vægtykkelsen, eller at bruge den samme overalt, selvom bærende vægge, skillevægge og efterisolerede vægge er forskellige.
- At stole på luftfotoet til mål, selvom taget stikker ud over væggene.
- At gå ud fra, at alt er vinkelret. I et ældre hus er det sjældent tilfældet: diagonalerne afslører det.
- At tegne alt på én etage og så ikke kunne udskrive stuen uden 1. sal.
- At kalibrere en importeret tegning på en kort afstand. Brug det længste pålidelige mål på tegningen.
Med en ordentlig opmåling bliver resten nemt: at placere en tilbygning, afprøve et køkken, tegne en terrasse. Det er fundamentet for alle de andre projekter, også når du skal forberede en tilbygning eller en udestue.